CHIA

Oplev kraften i chiafrø, som verdens bedste langdistanceløbere anvender! Chiafrø indeholder mere end 20% Omega 3 og 33% kostfibre!

Chia (Salvia hispanica) er en blomstrende plante fra myntefamilien og kommer oprindeligt fra Mexico. I det nordlige Mexico findes den i dag velkendte stamme ”Tarahumara”, som anses som værende verdens bedste langdistanceløbere, og for dem er chia basisføde. Chia har været dyrket igennem umindelige tider, og det er sandsynligt, at Aztekerne brugte det som en del af deres diæt. Navnet ”chia” kommer fra et ord, som oprindeligt betød ”fedtet”. Lægger man chiafrø i blød, dannes der nemlig meget hurtigt en gelé-agtig, glat hinde omkring de små frø. Planten anses for at være nem at dyrke, og den bliver op til 1 meter. Vores chiafrø kommer fra plantens oprindelsesland Mexico.

Næring
Chiafrø er rige på Omega 3, ALA (alpha-lineolic-acid), fibre og protein. Traditionelt set er chiafrø blevet spist, som de er, i form af en drik, der kaldes ”chia fresca”, eller som supplement til brød og bagværk. Frøene kan males til mel og anvendes sammen med andre typer af mel. Frøene indeholder desuden en hel del sunde mineraler såsom fosfor, kalcium og kalium. Planten har så godt som ingen historie i Europa og blev introduceret i EU i 2009 som ”Novel Food”, hvilket betyder, at den er anbefalet til anvendelse ved bagning af brød, op til 5% af den samlede mængde. Superfruits chiafrø er økologisk certificeret.