CHLORELLA

Chlorella er en art af encellet, grøn mikroalge, som vokser naturligt i ferskvandssøer over hele verden.

Chlorella indeholder klorofyl, og den reproduceres hurtigt, hvis den får adgang til kuldioxid, vand, sollys og en lille mængde mineraler. Navnet kommer fra det græske "chloros", som betyder "grøn", og "ella", som betyder "lille". Siden begyndelsen af 1900-tallet har man forsket i chlorella som en lettilgængelig næringskilde, som kan vokse meget hurtigere, end almindelige afgrøder.

Fra man har plantet en kultur af chlorella i vandet, tager det 6 uger, før man kan høste den. Ved høsten vaskes chlorellaen ved håndkraft og tørres hurtigt derefter for at bevare det maksimale næringsindhold. Chlorellaen knuses for at bryde de uopløselige cellevægge, som vi mennesker ellers ikke kan nedfryde i tarmen. Dette frigør de næringsstoffer, som er inden i chlorellaen.

Næring
Chlorella består af ca. 60% protein. Det er derfor et almindeligt tilskud for vegetarer, der ønsker at få et godt proteinindtag. Chlorella indeholder ca. 2500 mg klorofyl og mere end 500 mg karotenoider pr. 100 g økologisk pulver. Vores økologiske chlorella har også en CGF (Chlorella Growth Factor) på 2 g pr. 100 g. Chlorellapulveret blandes bedst i drikke og smoothies. Prøv f.eks. at blande det i appelsinjuicen eller giv smoothien smag med RAW kakaopulver.