HVEDEGRÆS

Wheatgrass715x375web

Hvedegræspulver kommer fra de unge skud på den almindelige hvedeplante.

Skuddene høstes, når vækstperioden peaker, idet næringsniveauet her er på sit maksimale niveau. Hvedegræs er blevet meget populært i de senere år og findes nu også på juicebarer og som ingrediens i drikke og helsemad. Man kan også dyrke sit eget hvedegræs derhjemme, men så skal man bruge en særlig saftpresser, der er udviklet specielt til at presse græs. Hvedegræs indeholder intet hvedegluten.

Der er blevet forsket i hvedegræs siden 1930'erne, hvor kemikeren Dr. Charles Schnaber begyndte at sælge hvedegræspulver på apoteker i USA og Canada. I 50'erne skabte Anne Wigmore, en pioner inden for nutrition og rawfood, en diæt, hvor hvedegræs var et vigtigt element.

Vores økologiske hvedegræs vokser udendørs i frugtbar jord med masser af naturligt sollys. Vandet, som vander området, er garanteret fri for gødning og sprøjtemidler. Hvedegræsset plantes i november hvert år og høstes efter ca. 150 dage. Græsset sorteres og vaskes, før det tørres og pulveriseres. Fra græsset er høstet, til pulveret står færdigt, går der højst en time, hvilket maksimerer næringsindholdet i pulveret. Hvedegræs er rig på klorofyl, det grønne pigment, som planter bruger til at absorbere energien fra sollyset. Hvedegræs indeholder også mere end 20% protein.